Tilbage til forsiden

Print side

Trin 1 - Lav vandbudget for dit hus


Din opgave tager udgangspunkt i ’vandets vej’ gennem dit hus. Hvor kommer vandet fra (til huset og grunden), hvad bruges det til, og hvor ender det bagefter?

Vand ind i ’kassen’

Du kan forstille dig huset og grunden som en ’kasse’. Første del af opgaven handler om det vand, der går ind i ’kassen’. Tag udgangspunkt i dit eget hus. Du skal kende grundens omtrentlige areal.
  1. Start med at placere huset med kassen udenom i midten af slide 1 i din præsentation (’træk’ i kassens hjørner). Indsæt nu pile ind i kassen fra de tre steder, hvor vand når huset og grunden: nedbør, vandforsyningen og indkøb.
  2. Udfyld tabellerne på slide 2 i din PowerPoint ved at gennemgå nedenstående tre punkter:
Nedbør
Find den gennemsnitlige årsnedbør i dit lokalområde (find tallet på www.dmi.dk). Hvor meget vand falder som nedbør på grunden over et år? Og over en dag?
Skriv disse tal ved siden af en regnsky på slide 1.

Vandforsyningen
Find ud af, hvor meget rent vand I bruger i jeres hus om året, om dagen og pr. person. Skriv tallene ved siden af vandledningen til huset på slide 1.

Find ud af, hvad en gennemsnitsfamilie i Danmark bruger af vand, og hvad vandet bruges til (toiletskyl, madlavning osv.). Bruger I mindre eller mere vand derhjemme? Er der nogen steder I sparer på vandet? Og andre steder I frådser?

Indkøb
Find ud af hvor meget vand, der bringes ind i kassen fra indkøb. Tabellen på slide 2 giver et skøn over, hvor meget vand en række typiske varer indeholder. Beregn den samlede mængde vand, der gennem dagligvare-indkøb bringes ind i huset. Skriv tallet ved ’indkøbs’-pilen på slide 1.


Vand ud af ’kassen’

Anden del af opgaven handler om det vand, der går ud af jeres kasse. Du skal kende tagets omtrentlige areal. Start med at sætte pile ud af kassen, der viser hvortil vandet fortsætter sin rejse i vandets kredsløb.
Husk at alt det vand, der løber ind i kassen, også skal ud af kassen. Husk også at tage højde for, at en del regn ender i kloakken, og at noget vandværksvand ender i jorden.
  1. Hvor meget vand ’bliver’ på grunden og siver ned i jorden?
  2. Hvor meget sendes videre til kloakken? Skriv disse tal ved pilene.
  3. Kan du nævne en tredje måde vand forlader grunden?

Udfyld tabellerne på slide 3 og gennemgå dem til din præsentation.

Hent materialer


Der kan hentes følgende materiale der kan anvendes til løsning af opgaverne.


Opgavebeskrivelse (pdf)
   
Opgavebeskrivelse (word)
   
PowerPoint
   
Download billeder