Tilbage til forsiden

Print side

Trin 2 - Supplerende spørgsmål

 

Rens vandet


I de næste spørgsmål skal du arbejde mere med renseprocesserne. Her kan du også finde hjælp under Nørdviden, hvor du kan læse mere om, hvordan organisk stof, nitrogen og fosfor fjernes i renseanlægget.

6. Spildevand er en suppedas, der indeholder en masse forskellige stoffer – dvs. ting og sager, du selv er med til at putte i vandet hjemme hos dig. Disse stoffer kan grupperes i 7 forskellige grupper. Grupperne er vist i ’spildevandsklatten’ nedenfor.

Stoffer i spildevand

På renseanlægget er der specielt fokus på at fjerne stofferne ’organisk stof’, ’nitrogen’ og ’fosfor’ fra spildevandet. For klassen skal I forklare, hvad disse tre stoffer er, og hvor de primært kommer fra.

Hvad er ’organisk stof’, og hvordan ender det i spildevandet?

Hvad er næringsstoffet ’fosfor’, og hvordan ender det i spildevandet?

Hvad er næringsstoffet ’nitrogen’, og hvordan ender det i spildevandet?

7. Opgaven er nu at gøre rede for, hvor i renseanlægget stofferne i spildevandsklatten fjernes, og hvordan de fjernes fra vandet i renseprocessen. Begynd med at udfylde tabellen herunder.

 

Stofgruppe I hvilket bassing fjernes stoffet? Hvordan fjernes det?
(hvordan virker rensebassinet?)
Større ting
(toiletpapir, bind, klude, kondomer m.m.)
   
Fedt og olie

 
   
Grus og jord

 
   
Organisk stof
(mindre "klumper" af
mad- og afføringsrester)
   
Opløst organisk stof

 
   
Nitrogen

 
   
Fosfor

 
   



8. På baggrund af tabellen kan du nu fortsætte forberedelsen af din PowerPoint-præsentation. Din opgave er nu detaljeret at vise og forklare spildevandets vej igennem hele renseanlægget fra hovedkloakken til udløbet i vandmiljøet.

9. På PowerPoint-slide 2 skal du vise det første rensetrin på renseanlægget og forklare, hvad der fjernes og hvordan. Lav på samme måde en PowerPoint side for hvert rensetrin igennem hele renseanlægget til udløbet i vandmiljøet. Tænk over, hvilken metode man udnytter til at fjerne forureningen i hvert bassin. Er det ved bundfældning vha. tyngdekraften, ’naturens rensesystem’, kemikalier (kemisk binding og bundfældning) eller noget helt tredje?

10. Lav til sidst en firkant rundt om renseanlægget. Firkanten illustrerer, at renseanlægget er en kasse, hvor alt der kommer ind også skal ud. Renseanlægget er altså ikke en ”tryllefabrik”, der får forurening til at forsvinde op i den blå luft.

Lav pile ind i kassen med alt, hvad der tilføres renseanlægget (fx spildevand, strøm, kemikalier) - og lav pile ud fra kassen fra renseanlægget, der viser, hvad der går ud fra renseanlægget (fx. renset spildevand, gassen ’kuldioxid’ (CO2), gassen ’frit kvælstof’ (N2), røg og aske, affald til forbrændingsanlægget, osv.). Der bliver også dannet strøm og varme.

Du har nu afsluttet opgaven om renseanlægget og skal præsentere din viden for klassen. Præsentationen sker med den PowerPoint du har forberedt. Hvis I er en gruppe find da ud af, hvem der præsenterer hvad, og øv oplægget igennem, så I virker overbevisende, når I fremlægger.

Husk, at alle spørgsmål i denne opgave kan løses ved hjælp af hjemmesiden ’Vandetsvej.dk’ under området ’Renseanlæg’. Fortvivl ikke, hvis du synes, at nogle af spørgsmålene er svære – brug hjemmesiden.


God præsentation!


Hent materialer


Der kan hentes følgende materiale der kan anvendes til løsning af opgaverne.


Opgavebeskrivelse (pdf)
   
Opgavebeskrivelse (word
   
PowerPoint
   
Download billeder