Afværgeboringer

Hvis der er fare for forurening af vandet i en indvindingsboring, må man foretage såkaldt afværgepumpning.

Hvis der er en forurening i jorden, vil den sprede sig med grundvandet mod en nærliggende boring. På billedet vises en situation, hvor to boringer tæt ved forureningen er aktive og pumper grundvand op.

Her er forureningen spredt til boring B, som man har måttet lukke pga. forurenet vand. Forureningen vil fortsætte hen mod boring A, hvis man ikke gør noget.

Hvis vi starter forfra, så har vi muligheden for at gøre noget, inden forureningen har spredt sig til boring B.

Der etableres en afværgeboring mellem forureningen og boring B. Vi pumper grundvand op fra afværgeboringen.

Afværgepumpningen sørger for, at forureningen ikke når videre til boring A og B. Der skabes med andre ord et vandskel mellem boring B og afværgeboringen, som dermed afgrænser forureningen. Afværgepumpningen vil have den fordel, at man fastholder et vandskel mellem det forurenede grundvand og det rene. Man kan være nødt til at pumpe fra afværgeboringen i meget lang tid for at undgå, at forureningen spreder sig til boring B og boring A.

Vandet fra afværgeboringen skal iltes, inden det bliver ledt til et vandløb. Her på billedet ser du et iltningsanlæg.

Vandet iltes for at fisk og vandinsekter skal kunne leve i vandløbet, da det oppumpede vand ikke indeholder ilt. Der er altså ikke tale om en rensningsproces.

Der sker således ikke noget med den forurening, der findes i vandet, hvis det er pesticider – det fortsætter blot ud i vandløbet. Der kan dog være nogle forurenende stoffer, som man ikke må hælde i vandløb og som må ledes til kloak i stedet eller til speciel rensning.