Drift af vandværk

Vandværkerne styres gennem avancerede computerprogrammer, som kaldes SRO anlæg. SRO står for Styring, Regulering og Overvågning. Det betyder, at vandværket kan producere drikkevand automatisk, når der er behov for det. SRO anlægget styrer og overvåger produktionen af drikkevand og er med til at sikre, at du som forbruger får leveret godt drikkevand, når du har brug for det. SRO anlægget er også med til at justere de enkelte processer i vandbehandlingen, så det fungerer optimalt.

Flere og flere vandværker bruger nogle systemer, som er inspireret af reglerne for håndtering og produktion af fødevarer. Vandværkerne sikrer dermed kvaliteten og sikkerheden i produktionen af drikkevand. I fødevarevirksomheder kendes det som HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points) og på vandværkerne som DDS (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed). DDS er en risikoanalyse af mulige steder, hvor vandet kan blive forurenet. Dette er et effektivt ledelsesværktøj, som minimerer risikoen for forurenet drikkevand.

For at holde øje med vandkvaliteten tages der jævnligt prøver af vandet. Prøverne tages forskellige steder i systemet: Boring – vandværk – beholdere – vandrørene – udvalgte huse. Der er krav til, hvor tit man skal tage prøver af vandet. Jo større vandværk, jo flere prøver skal der tages. Der er derfor stor forskel på, hvor tit der bliver taget prøver af vandet. Det kan være lige fra nogle gange om året til flere gange om måneden.

Når vandprøverne er taget, sendes de til et laboratorium. Her bliver vandet grundigt testet for mange forskellige kemiske stoffer og for bakterier. Nogle stoffer må slet ikke være i vandet, mens andre stoffer gerne må være der - bare de er under en bestemt grænseværdi. En grænseværdi er et mål for, hvor meget af stoffet, der maksimalt må være i en liter vand. Kravene er beskrevet i Miljøministeriets Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der kan læses her på www.retsinformation.dk