Fra vandværk til vandhane

Når vandet er blevet behandlet på vandværket, skal det sendes ud til forbrugerne. Det sker gennem rør, der er gravet ned i jorden. Undervejs bliver vandet opbevaret i beholdere, hvor det ligger klar til at komme ud til forbrugerne, når de har brug for det.

Vandrørene, som transporterer vandet fra vandværket og hjem til dig kan være af forskellige slags materialer og størrelser. Alle nye rør er lavet af plastic (PE), men flere gamle rør i jorden er af andre materialer.

Når vandrørene graves ned i jorden, skal de ligge i frostfri dybde. Derefter bliver de dækket til med jord.

Når der graves på åben mark, er det uproblematisk at udgrave til forsyningsledninger. Men hvis det er i byen, skal der tages hensyn til asfalt, brosten og trafik.

Derudover skal man tage hensyn til alle de andre ting i jorden såsom kloakledninger, telefonledninger, elkabler osv.

Vandrørene er ofte koblet sammen med vandtårn og højdebeholdere, der fungerer som en ”buffer-kapacitet” (et vandlager). Det er nødvendigt med vandlageret, da der er store udsving i vandforbruget over et døgn. På det store billede ser du et vandtårn, og på det lille billede ser du en højdebeholder. Både vandtårnet og beholderen fungerer også som trykskaber, så der er tryk nok på vandet, der kommer ud af din vandhane.

Når du eller din familie åbner for vandhanen, kommer vandet ud med en vis fart. Hvor hurtigt vandet kommer ud afhænger af, hvor meget tryk, der er på vandet.

Det er tyngdekraften der skaber vandtrykket . . .

Vandtrykket kommer ved, at der er en højdeforskel mellem vandet i vandtårnet og din vandhane. Når højdeforskellen er stor, er der stort tryk på vandet, og når højdeforskellen er lille, er der lille tryk på vandet.

Der skal være ca. 2 bar’s tryk på vandet i ledningsnettet for at vandet kommer ud af hanen med en nogenlunde tilpas hastighed. Det svarer til, at vandet i vandtårnet er 20 meter over vandhanen.

Er trykket for lille, kommer der næsten ikke noget vand ud af vandhanen, og er trykket for stort, kan installationerne i huset gå i stykker. Magnetventiler og blandingsbatterier kan ikke klare de ”smæk”, der kommer ved åben/luk for vandet ved tryk over ca. 6 bar. Det aktuelle tryk i huset vil nok opleves mindre, da vandhaner, rør, samlinger osv. tager noget af trykket. Man siger, at der sker et tryktab i rør og installationer på grund af modstand. De små filtre, der sidder i vandhanen, kan også stoppe til, så trykket i vandhanen falder. Hvis rørene kalker til, sker der også et tryktab.

For at sikre det rette vandtryk inddeler vandforsyningen det område, som de forsyner med vand, i trykzoner. På kortet ses et eksempel på, hvordan Århus området er inddelt i trykzoner.

Når vandet kommer ind i dit hus eller din lejlighed, løber vandet gennem en vandmåler som den du kan se på billedet. Den måler, hvor meget vand du bruger, og dermed hvor meget du skal betale for det vand, du bruger. Vandmåleren sidder typisk i bryggerset i et skab eller i en kælder. Herefter bliver vandet fordelt rundt i dit hus/lejlighed - lige klar til at drikke.