Grundvandets alder

Vandet siver fra overfladen ned i jorden. Vandet bevæger sig på en sådan måde, at vandet fra ét år næsten ikke blandes med vand fra det forrige år.

Derfor vil vandet ligge i lag efter alder. De ældste lag ligger længst nede.

Grundvandslagenes alder kan sammenlignes med årringene i et træ.

Det meste af det grundvand, der pumpes op og bruges til drikkevand, har en alder på mellem fem og 50 år.

Nogle steder hentes grundvandet fra lag, der ligger meget dybt. Undersøgelser har vist, at dette vand kan være mere end 2000 år gammelt, ja nogle steder endda stamme fra sidste istid for mere end 10.000 år siden.

Der benyttes i dag flere metoder til tidsbestemmelse. Metoderne er baseret på, at nedbøren optager kemiske stoffer, der findes i atmosfæren, og fører dem med ned i jorden. Ved at sammenligne indholdet af kemiske stoffer i grundvandet og det, som man ved har været i atmosfæren, kan man bestemme grundvandets alder.

Så længe vandet er i den umættede zone over grundvandets overflade, har det kontakt med atmosfærens luft. Her er der ligevægt mellem koncentrationen af de kemiske stoffer i vandet og i luften.

Men når vandet kommer ned under grundvandsspejlet, bliver vandet isoleret fra luften, og der sker ikke længere nogen udveksling med atmosfæren. Derfor kan forskere bestemme vandets alder. De vigtigste metoder til at aldersbestemme grundvandet er kulstof-14 metoden, tritium metoden og CFC metoden.