Tilbage til forsiden


 

Print side

Grundvandsmagasiner

Her ser du et tværsnit gennem jorden. I jorden er der nogle vandførende lag – de er her vist med lys farve –svarende til det, vi kalder et grundvandsmagasin. Et grundvandsmagasin er et område i jorden, hvor det er muligt at pumpe vand op fra. Magasinet er opbygget af grus/sand eller kalk, hvor vandet kan løbe forholdsvis hurtigt igennem i modsætning til lerede jordlag, hvor vandet løber meget langsomt igennem.

Lad os placere en vandboring i området.

Vandboringen vil påvirke vandstrømmene i de vandførende lag.

Du ser, at inden for en vis afstand fra boringen vil alt vandet bevæge sig mod det grundvandsmagasin, som boringen pumper vand fra. På de steder, hvor vandet løber til hver sin side, siger man, at der er et vandskel. På tegningen kan du se to vandskel.

Det grundvandsdannende område er det område på jordoverfladen, hvor regnen strømmer ned til det grundvandsmagasin som man pumper grundvand op fra. Grundvandet strømmer nede i grundvandsmagasinet hen mod boringen, hvorfra der oppumpes vand. Se markeringen af det grundvandsdannende område.

Indvindingsområdet er et tre dimensionalt område i jorden dvs. at området både har en længde, en bredde og en dybde.

Set fra oven kan det grundvandsdannede område f.eks se sådan ud. Det grundvandsdannende område kan se meget forskelligt ud afhængig af jordlagene.

Udstrækningen af det grundvandsdannende område kan variere i forhold til grundvandsmagasinet. Hvis grundvandsdannelsen er begrænset til et begrænset område som på billedet, skal man være speciel opmærksom på dette område i forhold til forurening. Her kan du også se, at boringen kan være placeret langt væk fra det grundvandsdannende område.

Her kan du se et kort over grundvandsdannende områder til tre forskellige grundvandsmagasiner og tilhørende vandværker i Århus området. Det grundvandsdannende område kaldes også for et opland til en bestemt gruppe boringer.

Det skraverede område, der er lagt ovenpå kortet, viser grundvandsmagasinet, som boringerne henter vand op fra. Bemærk at oplandet og grundvandsmagasinet kan have forskellige udbredelser.

Grundvandsmagasinerne kan have meget forskellig udseende og udbredelse. Nogle steder er det store sammenhængende lag i jorden, hvor man flere steder har mulighed for at pumpe vand op.

Andre steder er grundvandsmagasinet en mindre ”lomme”. Udbredelsen og størrelsen af magasinet har betydning for, hvor meget vand det er muligt at pumpe op fra de enkelte grundvandsmagasiner.