Grundvandsressourcer

I Danmark har vi forholdsvist meget ferskvand til rådighed i underjordiske grundvandsmagasiner. Vi har derfor gennem flere generationer opfattet rent ferskvand i rigelige mængder som et selvfølgeligt gode. Spørgsmålet er, om det kan holde i fremtiden. For at besvare dette spørgsmål har man hos GEUS opstillet en model for vandkredsløbet – den såkaldte Danmarks-model. I modellen prøver man at udregne, hvor meget grundvand vi kan tillade os at pumpe op, uden det går ud over vandløb og vådområder. Se mere på www.geus.dk

I computermodellen har man inddelt Danmark i kvadrater på 1 x 1 km.

For hvert af disse kvadrater har man fundet ud af, hvilke jordlag der er i undergrunden.

Desuden har man set på al den viden, man har om regn, mængder af vand i vandløb, fordampning mv. Det bruger man til at beregne, hvor meget vand der kommer ind og ud af hvert kvadrat. Det kaldes den hydrologiske model. Du kan sikkert forestille dig, at når der er forskellige jordbundsforhold og vandmængder i de enkelte kvadrater, så bliver det hurtigt til en kompliceret model.

Den hydrologiske model bygger på den geologiske model. Hydrologerne tager den geologiske model og inddeler indvindingsarealet i kvadrater ligesom et ”patch-work” tæppe. Disse kvadrater har en sidelængde på mellem 250 meter og 1 km.

For hver kvadrat udskæres en ”søjle” ned gennem jordlagene, og søjlen deles i følgende dele: Overfladen, rodzonen, den umættede zone og den mættede zone. For hver del findes der en model for, hvordan vandet bevæger sig. Samtidig findes der modeller for nedbør, fordampning og snesmeltning.

Når modellen er opstillet, kalibreres den i forhold til den observerede grundvandsstand og bidraget til vandet i vandløbene.

Danmarksmodellen kan du betragte som en ”black box”, man kan fodre med data om aktuelle, forventede eller ønskede forhold og derved få beregnet konsekvenser for grundvand og overfladevand. En væsentlig forudsætning for modelberegningerne er således den årlige nettonedbør i Danmark og de krav, man stiller til vandløbets kvalitet og vandmængde.

Et eksempel på brugen af modellen vises her. Hvis man forestiller sig, at man ikke vil tage hensyn til, at der skal være vand nok i vandløbene, så vil modellen fortælle, at man kan oppumpe 1,8 mia m3 på et år til vandforsyning.

Men hvis der tages hensyn til vandløbene viser modellen, at man kun kan pumpe 1,0 mia. m3 vand op til vandforsyning. Det er tæt på en halvering. Modellen kan altså være rigtig god til at beregne, hvor meget vand vi kan pumpe op til drikkevand. Men den viser også, at vi skal passe på med at hente for meget vand op, for så er der ikke vand nok til vandløbene med den konsekvens, at dyr og planter ikke kan overleve. Spørgsmålet om, hvor meget vand, der er til rådighed til drikkevand, er altså også et spørgsmål om, hvor meget hensyn vi skal tage til naturens vand.