Tilbage til forsiden


 

Print side

Kemisk rensning

Den kemiske rensning, der skal fjerne fosfat fra spildevandet, som blandt andet stammer fra vores vaskemidler, begynder i forbindelse med luftningstankene ved indløb og/eller ved udløb.

I spildevandet er fosforen helt opløst i vandet som ioner, og er her vist som runde kugler. Fosfor skal fjernes, inden spildevandet kan ledes ud i havet. I vandmiljøet kan for store mængder fosfor nemlig resultere i iltsvind. Fosfat fjernes ved at tilsætte jern. Ikke i form af gamle cykelstel og bilvrag, men jernklorid (FeCl3) helt opløst i vand. Fosfor kan også fjernes ved at tilsætte aluminiumklorid.

Her ses tilsætningen af jernklorid. Det er jernet i vandet, der giver strålen den rustrøde farve.

Jern tilsættes, fordi det virker som en slags magnet på fosfaten. Inden for kemien hedder det, at jern binder sig til fosfaten. Nu er ionforbindelsen jernfosfat dannet.

Jernfosfat er tungt og synker langsomt til bunds i efterklaringstankene. Inden for kemien hedder det, at jernfosfat er tungtopløseligt og bundfældes.

Det bundfældede jernfosfat, som nu er blevet en delmægde af det biologiske slam, fjernes fra efterklaringstankene ved hjælp af et skrabesystem.

Det rensede spildevand løber fra overfladen i efterklaringstanken over i en kanal og kan nu ledes ud i vandmiljøet.

Spildevandet har nu afsluttet hele renseprocessen og er meget renere, end da det ankom til renseanlægget. Det ledes nu ud i havet - tilbage til naturens kredsløb.

Læs mere


Hvis du vil vide mere om spildevandsrensning kan du klikke på nedenstående link
 

Se Miljøministeriets side om spildevand