Tilbage til forsiden

Print side

Lærervejledning

 

Her finder du Vandetsvej.dk´s helt nye lærervejledning (marts 2012). Den er målrettet undervisning i 7. - 10. klasse.

Lærervejledningen præsenterer tre forskellige undervisningsforløb og bygger på de nyeste pædagogiske metoder, hvor innovation og elevernes handlekompetence og engagement er i centrum. Den vil også kunne anvendes i slutningen af 6. klasse eller til introduktionsfag i gymnasiet.



Hent lærervejledningen her. 

Lærervejledningen er udarbejet af Tonny Sjelle, lærer og pædagogisk konsulent for skolevæsnet i Københavns Kommune og Københavns Energi. Hvis du har spørgsmål til den pædagogiske metode og indholdet i øvrigt er du velkommen til at kontakte Tonny Sjelle på mail: outofin@hotmail.com

Lærervejledningen bliver lanceret på Skolebogsmessen i Roskilde 14. - 15. marts 2012 og i Aarhus 18. og 19. april 2012.

 

Det finder du på Vandetsvej.dk

Vandetsvej.dk er bygget op omkring temaerne i vandets kredsløb: introduktion, grundvand, vandværk, vandforbrug, afløb, spildevand, recipient og afsluttes med temaet perspektiver, hvor drivhuseffekt og klimaændringer berøres. Hvert tema indledes med en kort film og følges op af faglig viden præsenteret som henholdsvis grundviden og nørdviden.

 

Supplerende opgaver og billedmateriale

Som supplement til lærervejledningen er der under hvert emne samlet en række opgaver (markeres som link til undersiden opgaver/billeder), som relaterer sig direkte til den viden, der præsenteres under grundviden og nørdviden. Her kan eleverne selv arbejde og eksempelvis gå i dybden med udvalgte delaspekter af vandets kredsløb. Til opgaverne er der udvalgt relevant billedmateriale og illustrationer (power points), som eleverne vil kunne bruge til formidlingsopgaver.

 

Besøg os på vandværket eller renseanlægget

Som led i undervisningen opfordrer vi jer til at besøge et vandværk eller renseanlæg. Bagest i lærervejledningen præsenterer vi forsyningerne bag Vandetsvej.dk med anvisning af besøgsmuligheder og gratis undervisningmateriale. 

 

Vandetsvej.dk understøtter "Fælles Mål"

Vandetsvej.dk understøtter Fælles Mål for fysik/kemi, geografi og biologi, og kan på den måde være med til at forberede eleverne på folkeskolens afgangsprøve i de fag. Desuden giver lærervejledningen forslag til, hvordan der kan arbejdes tværfagligt og flerfagligt inden for biologi og fysik/kemi, samfundsfag, matematik og geografi.

 

Kontakt os

Vi hører meget gerne din mening om Vandetsvej.dk og lærervejledningen. Send en mail til: vandetsvej@danva.dk


Relaterede links


Hvis du vil have mere inspiration kan du klikke på nedenstående links.
 

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (EMU)
   
Dansk Naturvidenskabs-formidling
   
EMU: Om emnet "vand"
   
  Grundskoleniveau
EMU: Quiz om miljø
   
EMU: Temaet er vand
   
  Gymnasiale uddannelser
EMU: vand og vandmiljø
   
GEUS: viden om grundvand
   
GEUS: quiz om grundvand