Eksempler på overfladevand som drikkevand
Overfladevand kan indvindes på to måder – ved direkte indvinding fra søer og floder og ved afsaltning af havvand. Afsaltning af havvand foregår ikke i Danmark. I Danmark er der enkelte steder, hvor det er nødvendigt at bruge overfladevand til drikkevand. Dette kræver dog en særlig tilladelse. Vi skal så vidt muligt bruge grundvand som drikkevand her i Danmark.
Christiansø er den østligste del af Danmark – 1 times sejllads fra Gudhjem på Bornholm.
På Christiansø er der klippegrund, så der kan ikke dannes grundvand på samme måde som i størstedelen af Danmark.
Vandforsyningen på Christiansø er derfor baseret på overfladevand. Overfladevandet er regnvand, der opsamles i naturlige fordybninger i klipperne – de kaldes brønde. Vandforsyningen leverer vand til 40 familier på Christiansø.
Her ser du et billede fra én af brøndene på Christiansø.
Vandet fra brøndene rundt om på øen samles i Store brønd, der også kaldes ”Guds forsyn”.
Ved Store Brønd eller ”Guds forsyn” findes vandbehandlingsanlægget. Store Brønd kan rumme 1000 m³, når det er fyldt.
Selve behandlingen af vandet fra overfladevand til færdigt drikkevand består af flere filtreringer gennem sandfiltre med bestemte kvaliteter sand og iltning/beluftning af vandet. Vandet føres derefter gennem filtre med aktivt kul og gennem et kammer, hvor vandet UV-bestråles. Før vandet ledes ud i forbrugsnettet, sker der en ganske svag kloring af vandet. Vandet opfylder derefter kravene til drikkevand.
Den mængde vand, der kommer fra overfladevandsforsyningen, er for lille til at forsyne øens små hundrede indbyggere med nok vand.
Christiansø (og Frederiksø) får derfor ca. 1500 m3 vand sejlet over med postbåden Peter i sommerens løb, hvor forbruget er størst.
Det er dyrt at sejle vand over – og måske vil det snart stoppe. Vandforsyningen på Christiansø kan har med geologisk hjælp fundet nedsivet vand i forkastningsrevner i klippeundergrunden. Her ser du ét af de steder, hvor man planlægger at bore. Måske får Christiansø snart sit eget grundvand.
I nærheden af Kalundborg ligger Tissø. Overfladevand fra Tissø indvindes til brug for industrierne i Kalundborg, hvor vandet benyttes som kølevand. Vandforsyningen har mulighed for at indvinde op til 5 mio. m³ fra Tissø.
I 2003 blev det nyt vandværk, Tissøværket, taget i brug. Anlægget behandler overfladevand fra Tissø til en kvalitet svarende til drikkevand. Det behandlede vand benyttes udelukkende i produktionen af enzymer på Novozymes A/S. Tissøværket kan behandle op til 1 mio. m³ vand årligt.
Vandbehandlingen foretages gennem flere trin.
Vandet pumpes ind fra søen og ledes gennem en finrist, hvor alle små organiske dele sies fra.
Dernæst tilsættes svovlsyre og jernklorid (koagulanter), som får de organiske dele til at danne ”fnug” i vandet, som med et teknisk ord kaldes ”koagulation”.
For rigtigt at få gang i koagulationen løber vandet ind i en tank, hvor der sker en omrøring. Her tilsættes også sand og plastmaterialer, som hjælper til at danne større fnug.
Herefter får vandet ro, og der er tid til, at fnuggene kan falde til bunds – sammen med sandpartikler og plastmateriale.
Vandet ledes herefter over i en beholder, hvor der tilsættes kalk. Kalken skal neutralisere den svovlsyre, som tidligere blev tilsat for at få fnuggene til at dannes.
Kalktilsætningen gør, at vandet igen bliver grumset på grund af indhold af organiske stoffer, så vandet ledes gennem et sandfilter, så det bliver klart igen.
Nu er vandet klart, men ikke klar til brug. Det skal først desinficeres. Det sker i første omgang ved at tilsætte ozon. Ozon blæses ind som fine luftbobler i vandet.
I anden omgang ledes det gennem et kulfilter.
Og til sidst får det en UV-bestråling.
Endelig er vandet klar til brug, og vandet opbevares i en underjordisk rentvandsbeholder. Inden vandet kommer ind i vandtanken, tilsættes monokloramin, dvs. at vandet klores let.
Fra rentvandsbeholderen ledes det ud til forbrugeren – i dette tilfælde virksomheden Novozymes.
