Slam

Størstedelen af den forurening, der fjernes under rensningen af spildevand kaldes slam.

Slam består primært af organiske stoffer som afføring, madrester, papir og plantedele. Desuden findes næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i slammet.

Behandlingen af slammet foregår i tre trin. Først rådner slammet og afgiver biogas. Dernæst afvandes det og til sidst bortskaffes slammet på én af to måder – afbrænding, eller anvendelse som gødning i landbruget.

Slammet rådner, fordi rådnetankene er fyldt med mikroskopiske bakterier, som uden brug af ilt ’æder’ det organiske slam.

Det er lidt det samme, der sker med et æble, der rådner på en græsplæne. Når et æble rådner, er det i virkeligheden, fordi bakterier og andre mikroorganismer spiser æblet.

Når slammet ædes af bakterier, omdannes en del til biogas. Det meste af biogassen består af en gas, der hedder methan. Methan er den gas, som også er i dine prutter. Biogassen er lettere end luft og ender derfor øverst i rådnetankene. Det tager bakterierne 25-30 dage at omsætte størstedelen af det organiske slam og omdanne det til uorganiske bestanddele og biogas. Bakterierne arbejder bedst, når det er lunt, derfor varmes rådnetankene op til ca. 30-35 grader.

Biogassen kan brænde. Når gas brænder, kan der produceres varme. Varme kan f. eks. bruges til at opvarme bygninger på renseanlægget og til opvarmning af rådnetanke.

Men biogassen kan også få en biogasmotor til at køre – og denne biogasmotor kan trække en generator, som laver strøm. Strømmen kan enten sælges eller bruges på renseanlægget.

Efter rådnetanken består slammet næsten kun af vand - ca. 98%. Der er derfor nødvendigt, at fjerne en stor mængde vand før slammet kan brænde.

For at afvande slammet, slynges det rundt i en centrifuge med op til 3000 omdrejninger pr. minut. Vandet slynges på denne måde ud af slammet - ligesom en vaskemaskine når den centrifugerer.

Efter centrifugerne tørres slammet i en varmeovn. Vandindholdet i slammet er nu omkring 60-70% og slammet er nu tørt nok til at kunne brænde.

Det tørrede slam slynges ind i brændkammeret i forbrændingsanlægget, hvor det brændes ved ca. 850 grader celsius.

Ved forbrændingen dannes der røggasser og partikler, som indeholder forskellige forurenende stoffer. Derfor skal røggassen renses grundigt. Der er jo ingen ide i at rense spildevandet for blot at omdanne det til luftforurening.

Ved rensning af røggassen frasorteres dioxiner, kviksølv, tungmetal og syre, før den kan sendes ud i atmosfæren.

Asken fra forbrændingen af slammet lægges på et såkaldt askedepot, eller genanvendes.

Asken bliver nogle steder genanvendt som fyldstof i beton. På den måde undgås det, at askebjergene bliver større og større. Betonen kan fx anvendes til kloakrør. På den måde kan man sige, at spildevandet er tilbage hvor det startede.

Omkring halvdelen af slammet fra Danmarks renseanlæg køres ud på landbrugsjord.

Slammet indeholder organisk stof og næringsstofferne nitrogen og fosfor. Dette giver slammet gode egenskaber som gødningstilskud til landbrugsjord.

Inden slammet kommer ud på markerne kontrolleres det for forskellige skadelige stoffer for at sikre, at landbrugsjorden ikke bliver forurenet. Hvis jorden bliver forurenet ender forureningen nemlig ofte i planterne og derfra på vores middagsbord.