Udledning

På vejen gennem renseanlægget fjernes langt størstedelen af forureningen i spildevandet. Herefter ledes spildevandet ud i vandmiljøet uden at give større forureningsproblemer. Men helt rent er vandet ikke. Der er stadig en rest af forureningen tilbage.

Derfor kan det rensede spildevand, ikke bruges som drikkevand. Vandet skal først en gang igennem naturens eget vandkredsløb (fordampning, skyer, nedbør, nedsivning til grundvand) og ende i grundvandet, før det kan anvendes til drikkevand.

For at få lov til at lede det rensede spildevand ud i vandmiljøet, skal renseanlægget have en udledningstilladelse.

Størstedelen af Danmarks spildevand udledes til havet.

Danmarks er et land med talrige fjorde og med 7000 km kyststrækning. Stort set alle større byer ligger ved en fjord eller havet og det er derfor oplagt at lede spildevand hertil.

For det andet udgør det udledte spildevand kun en meget lille del af de samlede vandmasser i havet. Spildevand vil derfor fortyndes og gøre mindre skade her end hvis det blev udledt til et vandløb eller sø.

For ikke så mange årtier siden var der mange der mente, at naturen kunne klare alt, og at vi bare kunne lede urenset spildevand ud i havet. – selv fra tætbefolkede storbyer.

Det har siden vist sig at fjorde, kystområder og havet bestemt har en grænse. Fx kunne man se, at Øresund led under de store mængder spildevand, der drastisk forværrede livsbetingelserne for fisk og vandplanter.

I 70'erne og 80'erne blev Øresund i folkemunde døbt Pløresund, fordi vandet var ulækkert og grumset. Siden er det gået fremad med rensningen af spildevand og siden 2002 har man kunnet bade i Københavns havn.

De fleste danskere nyder at være ved havet og det er derfor også vigtigt at værne om, simpelthen fordi så mange mennesker holder af at opholde sig der – hvad enten det er i båd, som badegæst eller for at nyde synet af det.

Der er også erhvervsinteresser på spil. Jo renere hav, des flere fisk kan der fanges.