Udvidet vandrensning på vandværker

Traditionelt behandles alt grundvand med iltning og efterfølgende filtrering. Men der kan være situationer, hvor der skal anvendes specielle rensningsmetoder. Ved brug af overfladevand (søvand) kræves en ekstra afsluttende vandbehandling, inden vandet forlader vandværket. Den udvidede vandrensning kan foretages ved brug af kulfilter og tilsætning af klor eller UV bestråling. I Danmark er det kun meget få vandværker, der bruger overfladevand og dermed den avancerede vandbehandling, hvilket i øvrigt også kræver en særlig tilladelse. Derimod er det meget udbredt i resten af Europa af anvende overfladevand og avanceret vandrensning.

Aktivt kul kan anvendes til rensning af vand, hvis det indeholder stoffer, som ikke kan fjernes gennem den traditionelle vandbehandling. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor grundvandet indeholder pesticidrester.

Aktivt kul er pulveriseret kul. Aktivt kul har en meget ru/stor overflade. Det betyder, at overfladearealet er meget stort i forhold til antallet af gram kul.

Den ru overflade kan få molekylerne til at sidde fast – på samme måde som du kender det fra en velcrolukning.

Det aktive kul fyldes i en stor beholder. Det iltede vand ledes ind fra oven – og nedefra bunden af det aktive kul suges det filtrerede vand gennem et filter (som holder på kulpartiklerne tilbage) og op og ud af beholderen . . .

Et aktivt kulfilter indskydes mellem sandfilteret og rentvandsbeholderen. Kulfiltrene kan tilrettes en bestemt type forurening mod f. eks. pesticider, tungmetaller, organisk forurening, osv.

Et kulfilter kan give bakterievækst, dvs. der kan være problematiske bakterier forbundet med kulfilteret. Derfor skal vandet desinficeres efter det har været i kulfiltret. Det sker typisk gennem UV-bestråling, eller vandet behandles med klor.

Her ser du et anlæg til UV-bestråling på et vandværk.

Ultraviolet lys kan bruges til at dræbe bakterier. Det er bølgelængder mellem 240 nm og 280 nm – de såkaldte UV-C-bølger - som er de effektive til at dræbe bakterier.

Der findes lamper – en slags lysstofrør – som kan sende UV-C stråling. En sådan lampe anbringes i en speciel beholder. Når vandet løber igennem røret, får det UV-bestråling. UV bestråling virker kun, hvor strålerne rammer, og det giver ingen afsmag til vandet.

I vandforsyninger, hvor man bruger overfladevand, er det normalt at tilsætte klor til vandet efter vandbehandlingen. Klor dræber bakterier og virus og har en langtidseffekt, så der ikke sker bakterievækst i ledningsnettet.

Klor giver dog en afsmag i drikkevandet. I mange af de lande vi rejser på ferie i, kan man smage, at vandet er kloret.