|
|
|
|
|
 |
Print sideVandlås og faldstammer
Fra lejligheder og huse løber spildevandet til kloakkerne gennem en såkaldt faldstamme og derefter en stikledning. Faldstammer er som navnet antyder lodrette fald–stammer. Faldstammer findes både fra køkkenvasken og toilettet. Når du bruger vand i køkkenet, eller når du trækker ud i toilettet, ender madrester, skyllevand, urin og afføring i frit fald. I huse med lejligheder, deles lejlighederne om faldstammerne. Et fald hele vejen ned til stikledningen og videre til de underjordiske kloakker. På den måde transporteres dit affald hurtigt og nemt til kloakken.
Alle afløb har særlig bøjning på røret under vasken. Denne bøjning kaldes en vandlås. Vandlåsen sikrer, at lugten fra kloakken ikke ender oppe i dagligstuen. Her er vist et eksempel på en vandlås under køkkenvasken. Toilettet har også en. Det smarte ved vandlåsen, er at den indeholder vand, der blokerer for lugten nedefra kloakken. Lugt har nemlig meget sværere ved at trænge igennem vand end luft. På denne måde ’fanges’ lugten fra kloakken og ender ikke badeværelset eller køkkenet. Vandet i vandlåsen skal dog skiftes løbende. Ellers begynder det at lugte efterhånden som det bliver mere og mere beskidt. Når du bruger vand i vasken (eller trækker ud i toilettet), erstattes vandet i vandlåsen med nyt vand, mens det gamle vand løber videre til kloakken. På den måde fornyes vandet i den U-formede vandlås hele tiden, så det undgås, at vandet bliver ulækkert...
Stikledninger er de rør, der forbinder vores huses faldstammer med kloakrørene under vejene.
 |
 |
Læs mere
Hvis du vil vide mere kan du klikke på nedenstående links
|
|
|
|
|