Vandets kredsløb
Kan vi få vandets kredsløb at se?
Lav en undersøgelse af vandets kredsløb i et akvarium
Stil et akvarium med lidt vand i på skrå og kom vat med karsefrø i akvariet som vist.
Sæt plastfolie over akvariet og kom en sten på plastfoliet over karsen som vist.
Stil akvariet tæt på en tændt lampe og lad det stå nogle dage.
I har nu skabt en arbejdende model af vandets kredsløb, hvor vandet i bunden af akvariet er ligesom havet, lampen giver energi som solen, og karsefrøene har brug for regn, der drypper fra stenen ligesom skyen. Kan I få vandet til at gå i kredsløb i akvariet?
- Hvorfor er det vigtigt, at plastfolien slutter tæt som låg?
- Hvorfor kan hele modellen ikke bare sættes i mørke?
- Lad modellen stå, så karsefrøene kan nå at spire. Hvor kommer vandet til at vande karsefrøene fra?
- Ville det gøre nogen forskel, hvis vandet i ’havet’ var salt som havvand?
Sammenlign jeres model af vandets kredsløb med det naturlige kredsløb af vand
- Hvordan er denne model forskellig fra naturens kredsløb af vand?
- Hvordan ligner denne model naturens kredsløb af vand?
- Ingen mennesker har set vandets kredsløb i sin helhed, for det er et meget indviklet kredsløb. Desuden er dele af det ikke til at se, som for eksempel fordampning og grundvand. Har I nogen ideer til at forbedre modellen? Så prøv dem af.
Lær mere om vandets kredsløb
Tegn en skitse, der viser, hvordan mennesket udnytter vandets kredsløb
Vandet går i kredsløb uden menneskets indblanding. Men mennesket har stor indflydelse på vandets kredsløb. Hvilke steder i jeres model af vandets kredsløb i akvariet kan vi tænke, at mennesket udnytter vandet?
- Tegn et tværsnit af et landskab, hvor der både er landjord, marker, skove, byer, grundvand, vandløb, skyer og hav.
- Lav nogle små tegninger af, hvordan mennesket henter vandet og bruger det rene vand. Og sæt dem ind på jeres tværsnit.
- En voksen har brug for at drikke ca. en til to liter vand i døgnet. Hvor meget udgør det vand, der drikkes, i forhold til vores samlede forbrug af vand i Danmark? Tænk f.eks. på et toiletskyl. Kan I vise det grafisk?
Det meste vand bliver ved med at gå i kredsløb. Tænk på, at et molekyle af vand, som nu er i din krop, kan have været mange andre steder siden stenalderen. Skriv en historie om en vanddråbes oplevelser siden dengang – det vil i virkeligheden være et vandmolekyles historie.
- Lav en historie om en vanddråbes oplevelser. Beslut dig for, om din ’vanddråbe’ er i dig i maven eller i din krop – mennesker består af ca. 2/3 dele vand. Hvordan fik du vandet i dig, og hvor kom det fra?
- Hvad havde vandet oplevet inden da? Havde det været i havet, i søer, i åer, i grundvand, i skyer, på fabrik, i flaske? Havde vandet været igennem toilettet? Havde nogen børstet tænder i det? Havde køer drukket af det, så det var blevet til mælk? Var det blevet brugt til at vande en tør mark for længe siden i et andet sted i verden?
- Del historien om din ’vanddråbe’ med de andre i klassen.
Se film om vandets kredsløb og lær om, hvordan vi udnytter vandets kredsløb
Vi ved nu, at der er dele af vandets kredsløb, som vi ikke kan se, men må forestille os.
- Se en kort film om vand og kredsløb.
- Se derefter billeder og læs en kort tekst om vandets kredsløb.
- Var det pjat, eller kan et vandmolekyle i dig have været gennem en stenaldermand eller en dinosaur?
- Hvordan er du selv en del af vandets kredsløb til hverdag?
Hvad betyder vandets kredsløb for mennesker i andre dele af verden?
- Vi har masser af vand på Jorden, men 97% er saltvand, så det kan vi ikke drikke. Hvad har også betydning for, om folk kan bruge vandet?
- Gense filmen om vandets kredsløb og find ud af, hvor lidt vand, der faktisk er let at bruge for mennesker.