Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Udvidet vandrensning

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Udvidet vandrensning

Normalt behandler vi kun grundvandet med iltning og filtrering for at producere drikkevand. Men der kan være situationer, hvor der skal bruges specielle rensemetoder. Hvis man bruger overfladevand (søvand) i stedet for grundvand, kræves en ekstra afsluttende vandbehandling, inden vandet forlader vandværket. Vandet kan fx renses ved brug af et kulfilter, tilsætning af klor eller UV-bestråling. I Danmark er det kun meget få vandværker, der bruger overfladevand og dermed skal lave udvidet vandrensning. Det kræver også en særlig tilladelse. Det er dog meget udbredt i resten af Europa.

Aktivt kul 

Aktivt kul kan bruges til at rense vand, hvis vandet indeholder stoffer, som ikke kan fjernes med den almindelige iltning og filtrering. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor grundvandet indeholder pesticidrester. 

Aktivt kul er pulveriseret kul og har en meget ru og stor overflade. Det betyder, at overfladearealet er meget stort i forhold til antallet af gram kul. 

Den ru overflade kan få molekylerne til at sidde fast – på samme måde som du kender det fra en velcrolukning. 

Det aktive kul fyldes i en stor beholder. Det iltede vand ledes ind fra oven. Og nede fra bunden af det aktive kul suges det filtrerede vand gennem et filter (som holder kulpartiklerne tilbage) og ud af beholderen igen. 

På vandværket placeres et aktivt kulfilter mellem sandfilteret og rentvandsbeholderen. Kulfiltrene kan tilrettes mod en bestemt type forurening, fx pesticider, tungmetaller, organisk forurening osv.
Et kulfilter kan give bakterievækst med bakterier, som ikke skal med ud i drikkevandet. Derfor skal vandet desinficeres, efter det har været i kulfiltret. Det sker typisk gennem UV-bestråling, eller vandet behandles med klor. 

Et nærbillede af kul

UV-bestråling

Ved UV-bestråling bruger man ultraviolet lys til at dræbe bakterier. Det er bølgelængder mellem 240 nm og 280 nm – de såkaldte UV-C-lysbølger - som er effektive til at dræbe bakterier.
Der findes lamper – en slags lysstofrør – som kan sende UV-C stråling. En sådan lampe anbringes i en speciel beholder. Når vandet løber igennem beholderen, får det UV-bestråling. UV-bestråling virker kun, der hvor strålerne rammer, og det påvirker ikke vandets smag.

Mange større vandværker har UV-anlæg. Nogle vælger, at de skal køre hele tiden og andre vælger, at anlægget skal fungere som et sikkerhedsnet, og kun tændes i tilfælde af at der bliver målt for mange bakterier i vandet.

UV Anlæg, en aflang cylinder med ledninger skruet ind i den ene ende. Cylinderen er koblet på et stort rør.

Tilsætning af klor

I vandforsyninger, hvor man bruger overfladevand, er det normalt at tilsætte klor til vandet efter vandbehandlingen. Klor dræber bakterier og virus og virker samtidig i lang tid, så der ikke sker bakterievækst i vandledningerne.
Det kan man smage, hvis man fx rejser til Sydeuropa, hvor mange lande tilsætter klor til deres drikkevand. 

En række blå cafeborde langs vejen i en sydeuropæisk by