Vand i naturen
Hvordan opfører vandet sig i naturen?
Lav en undersøgelse af vandets opførsel i naturen
Hæld vand på bar jord.
Hæld vand på en græsplæne, en busk eller et blomsterbed.
Hæld vand på en bunke af sand eller grus i en sandkasse el. lign.
Hæld forsigtigt vand på forskellige steder i naturen. Skriv ned, hvad der sker. Det er fint også at tage fotos.
- Hvad sker der med jorden, når I hælder vand på?
- Hvad sker der med planterne, når I hælder vand på?
- Hvad sker der på sandbunken, når I hælder vand på?
Vi ved nu, hvad der sker med vandet fra vandkanden i naturen. Hvad kan der ske med vandet, når det regner eller sner?
- Bliver vandet, hvor det lander?
- Hvilke muligheder har vandet for at komme væk?
Tegn en skitse, der viser, hvad der kan ske med vandet, når det kommer ned
Tegn et tværsnit, så man både kan se, hvad der er over jorden, og hvad der er lige nede under jordoverfladen.
- Tegn ind, hvor der lander nedbør i form af regn og sne.
- Tegn nogle pile, der viser, hvor vandet kan komme hen.
Det, du har tegnet, er en del af vandets kredsløb. Nogle dele af vandets kredsløb er lette at se, men andre dele af kredsløbet kan vi ikke se. Læg mærke til den usynlige del af vandets kredsløb.
- Man kan ikke se, hvor vandet fordamper. Fra hvilke steder kan vandet fordampe på din skitse?
- Man kan heller ikke se grundvandet fra jordens overflade. Prøv at vise grundvandet på din skitse.
- Både fordampning og grundvand er vigtige dele af vandets kredsløb, selv om vi ikke kan se det.
Lær mere om grundvandet som en del af vandets kredsløb
Forestil jer, hvad der sker, når vejret bliver mere voldsomt, og klimaet ændrer sig
I fremtiden bliver vejret mere voldsomt i Danmark og i mange andre dele af verden. Det kommer til at regne mere i løbet af et helt år i Danmark.
- Hvad ville der være sket, hvis I havde hældt meget mere vand på jorden, da I lavede jeres undersøgelser med vandkanden udenfor?
Hvad betyder mere nedbør i byerne?
- Hvad betyder det for byer, huse og veje, når der falder ekstra store regnskyl? Tegn gerne en skitse.
- Har I nogle ideer til, hvad man kan gøre for ikke at få for store problemer, når det kommer til at regne ekstra meget?
Lær mere om det ændrede klima