Fremstilling af biogas
Materialer til undersøgelsen:
- 50 g kartoffelskræller med jord på. (Man kan også bruge hele kartofler med jord på, og skære dem i meget små tern.)
- Kolbe 500 ml
- 4 glasrør (to korte, et vinklet 900 , et kort med spids)
- 1 stor prop til kolbe med 1 hul
- 2 små propper til glasrør med 1 hul
- 1 cylinderrør
- 2 gummislanger (en kort og en lang)
- 1 laboratoriestativ
- 1 klemme til gummislange
Kartoffelskræller med jord på fyldes i kolben, og derefter fyldes kolben med vand til 500 ml mærket. Rør rundt i kartoffelskrællerne. Sæt det korte glasrør i den stor prop, og sæt proppen i kolben, og sæt den lange gummislange på glasrøret.
Tag de to små propper, og sæt et kort glasrør i den ene og det vinklede i den anden.
Sæt proppen med det vinklede glasrør i den ene ende af cylinderrøret, og fastgør cylinderrøret til laboratoriestativet.
Sæt den frie ende af den lange gummislange på det vinklede glasrør.
Fyld cylinderrøret med vand og sæt den sidste prop øverst i cylinderrøret.
Sæt glasrør med spids på den korte gummislange, og sæt den frie ende på glasrøret i den øverste prop. Sæt klemmen øverst på den korte gummislange. Læg eventuelt den lange gummislange i en skål med vand, som vist på tegningen.
Sæt opstillingen et varmt sted med god udluftning i 1-2 uger. Brug eventuelt et varmeskab.
Download nedenstående materiale "Biogas"