Hvad er spildevand?

’Brugt’ vand indeholder forskellige stoffer fra husholdninger og virksomheder – og kaldes også ’spildevand’.

De forskellige stoffer kan i store mængder have skadelig virkning, hvis de ledes urenset ud i vandmiljøet.

Derfor skal spildevandet  igennem et renseanlæg, inden det får lov til at løbe ud i havet. Renseanlægget fjerner størstedelen af de uønskede stoffer fra spildevandet.

Det ”rå” spildevand er en ”suppe” med mange forskellige stoffer i. Her ser du et kig ned i spildevandet, som det ser ud, når det kommer til renseanlægget.

Spildevand fra husholdningen består mest af afløbsvand fra toiletter, bad, opvask og tøjvask. I husholdningsspildevandet er der bakterier og vira fra mennesker. Nogle af bakterierne og virus medbringer sygdomme, der kan smitte. Husholdningsspildevandet betår først og fremmest af organisk stof. Organisk stof er materialer, der kommer fra mennesker, dyr eller planter fx afføring, små kødrester, kaffegrums eller kartoffelskræller. Der er også uorganiske stoffer i husholdningsspildevandet fx kvælstof, der kommer fra urin - fosfor der kommer fra mennesker og rengøringsmidler og forskellige former for miljøfremmede stoffer. I husholdningsspildevand er der også uvelkomne faste materialer som vatpinde, klude, bind, hår og vådservietter.

Spildevandet fra industri kan indeholde mange forskellige stoffer. Flere af dem kan forurene vandmiljøet betydeligt, hvis spildevandet ikke bliver renset. Det kan fx være tungmetaller, som kun vanskeligt lader sig nedbryde i naturen. For alle virksomheder gælder det, at de skal have en tilladelse fra kommunen til at lede spildevandet med dets konkrete indhold til kloakken. Mange virksomheder har installeret deres eget lokale renseanlæg, der renser vandet inden det ender i kloakken.

Når det regner, løber regnvandet ned i afløbsristen til kloakken. I de fælleskloakerede systemer løber al regnvandet sammen med spildevandet fra bygninger til renseanlægget. I de seperatkloakerede systemer løber regnvandet tilbage til vandmiljøet fx en sø eller en å. Store mængder regn i kloaksystemet kan betyde, at renseanlægget ikke har kapacitet til at rense spildevandet som forudsat. Derfor er det ofte ønskværdigt, at regnvand ledes uden om renseanlægget. 

Størstedelen af det materiale, der fjernes under rensningen af spildevand, kaldes slam. Slam består primært af organiske stoffer som afføring, madrester, papir og plantedele. Desuden findes der næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i slammet. Behandlingen af slammet foregår i tre trin. Først udrådnes slammet i en rådnetank. Dernæst afvandes det og til sidst bortskaffes det enten ved forbrænding eller det anvendes som gødning i landbruget.

I rådnetanken omsætter bakterier det organiske materiale i slammet. Det finder sted som en anaerob nedbrydningsproces ved hjælp af bakterier, der kan leve uden, at der er fri ilt til stede. Når slammet omsættes af bakterier, omdannes en del til biogas. Det meste af biogassen består af en gas, der hedder metan. Det tager bakterierne ca. 20 døgn at omsætte størstedelen af det organiske slam og omdanne det til uorganiske bestanddele og biogas. Bakterierne arbejder bedst, når det er lunt, derfor opvarmes rådnetankene til ca. 37 grader.

Biogassen, der er produceret i rådnetanke, kan brænde og dermed lave energi. Varmeenergien kan bruges på renseanlægget til at opvarme bygninger og rådnetanke. Biogassen kan også bruges til at producere fjernvarmevand til opvarmning af huse og bygninger i lokalsamfundet. 

Biogassen kan efter opgradering bruges i naturgasnettet.

Biogassen kan også bruges til at producere elektricitet.

Eller i bygasnettet.

Det udrådnede slam indeholder meget vand - ca.95%. Derfor skal slammet afvandes. For at afvande slammet slynges det rundt i en centrifuge med op til 3000 omdrejninger pr. minut. Vandet slynges på denne måde ud af slammet - ligesom vandet slynges ud af tøjet i en vaskemaskine, når den centrifugerer. Det afvandede slam kan nu genanvendes.

I nogle kommuner brændes det afvandede og tørrede slam i en ovn. Efterfølgende lægges asken i depot eller genanvendes. 

I andre kommuner køres en del af slammet fra renseanlægget ud på landbrugsjord som gødning, da slammet indeholder organisk stof og næringsstofferne nitrogen og fosfor, som giver slammet gode egenskaber som gødningstilskud til landbrugsjord.