Sådan dannes grundvand
Læs teksten og bliv klogere på, hvordan grundvand dannes før jeres eget forsøg.
Vand samler sig i jorden
Jorden kan sammenlignes med en badesvamp med en masse små hulrum. Når det regner, løber vandet ind i de små hulrum, som findes i jordlagene.
Tyngdekraften får vandet til at synke længere ned i jorden, indtil det møder en fast grænse som f.eks. kalken i Danmarks undergrund.
Når vandet ikke kan løbe længere ned, vil det fylde hulrummene i jorden helt ud. Der opstår en slags vandspejl - altså en vandoverflade - nede i jorden, og det vandspejl kalder vi for grundvandsspejlet.
Den mættede og umættede zone
Den del af jorden, som ligger under grundvandsspejlet, er helt fyldt - mættet - med vand. Derfor kalder vi den del af jorden for den mættede zone.
Den del af jorden, som ligger over grundvandsspejlet har hulrum, der ikke er udfyldt (mættet) med vand. Derfor kalder vi den del af jorden for den umættede zone.
Tyngdekraften trækker vandet i den umættede zone ned mod grundvandsspejlet.
Jordlagene styrer vandets fart
Vandets vej gennem jorden påvirkes af de forskellige jordlag. Jorden består nemlig af forskellige materialer med hulrum i forskellig størrelse.
Er hulrummene i et jordmateriale store, kan vandet hurtigt komme igennem. Det kaldes vandførende materiale. Sand og grus er eksempler på vandførende materialer. Her kan vandet sive med en fart på 1-10 meter pr. døgn.
Hvis hulrummene i et jordmateriale er små, tager det længere tid for vandet er finde vej igennem. Det kaldes vandstandsende materiale. Ler er et af de materialer, der har meget små hulrum, så i lerjord siver vandet kun omkring 0,001-1 millimeter pr. år.
