Scenarie 1853

I er nu blevet placeret i København i året 1850, altså tre år før koleraudbruddet. Man ved fra beretninger fra andre europæiske lande, at der kan komme en farlig epidemi. I skal nu komme med anbefalinger, der kan forhindre sygdomsudbrud.

Hvad vil I gøre, så koleraepidemien tre år senere ikke får de samme katastrofale konsekvenser?

Jeres lærer deler jer ud i de fire forskellige grupper og I skal forholde jer til jeres problemstilling ("Hvordan kan..." ) og færdiggøre argumenterne hertil. 
Husk at I skal argumentere naturfagligt.

Når alle er færdige, skal I præsentere jeres argumenter for de andre grupper. 
 

1. Drikkevandsrådet
   Problemstilling: Hvordan kan man forbedre drikkevandskvaliteten?
   
   Udsagn:

   • Man bør/bør ikke hente vandet fra de rene søer, fordi ...

   • Man bør/bør ikke rense drikkevandet med sandfiltre, fordi ...

   • Man bør/bør ikke hente drikkevandet fra havet, fordi ...

   • Man bør/bør ikke transportere drikkevandet i udhulede træstammer, fordi ...

   • Man bør/bør ikke transportere drikkevandet i blyrør, fordi ...

   • Man bør/bør ikke transportere drikkevandet i jernrør, fordi ...
     
      

2. Spildevandsrådet
   Problemstilling: Hvordan kan man mere sikkert håndtere de store mængder spildevand?
   
   Udsagn:

   • Man bør/bør ikke etablere kloakker, fordi ...

   • Kloakkerne bør/bør ikke have udløb i søerne, fordi ...

   • Kloakkerne bør/bør ikke være nedgravede, fordi ...

   • Der bør/bør ikke etableres badeforbud i områder med kloakudløb, fordi ...

   • Man bør/bør ikke etablere en spildevandssø, fordi ...

   • Spildevandet bør/bør ikke spredes og genanvendes på marker, hvor der produceres friske grøntsager, fordi ...
     
      

3. Sundhedsrådet
   Problemstilling: Hvordan kan man øge almindelig hygiejne og forhindre epidemier?
   
   Udsagn

   • Man bør/bør ikke vaske hænder efter toiletbesøg, fordi ...

   • Man bør/bør ikke vaske hænder inden man tilbereder fødevarer, fordi ...

   • Man bør/bør ikke begrænse tæt kontakt til syge personer, fordi ...

   • Man bør/bør ikke varmebehandle drikkevand og fødevarer, fordi ...

   • Man bør/bør ikke drikke øl i stedet for vand, fordi ...
     
      

4. Politikerne

Da koleraepidemien bryder ud, er der risiko for, at der kan opstå panik og rygtedannelse, og at befolkningen kan reagere voldeligt. Kolera havde ramt mange storbyer i Europa inden den nåede København. I St. Petersborg havde lægerne oprettet et lazaret (sygehus), hvor de syge kunne behandles. Et rygte spredtes blandt befolkningen om at det var myndighederne og lægerne, der havde forgiftet dem med et hvidt pulver. Befolkningen lavede oprør. Læger og udstyr blev kastet ud af vinduerne fra lazarettet. Rygterne fulgte med til Paris, hvor der opstod lovløse tilstande. De velstillede borgere blev i mindre grad ramt af kolera, og de måtte derfor ifølge de fattige borgerne være en del af et djævelsk komplot mod de fattige. Velstillede borgere blev standset på gaderne, og blev klynget op i lygtepælene. I England udløste koleraepidemien omfattende lægelynchning (henrettelse).

Problemstilling: Hvordan kan politikerne bruge viden om sygdomsbekæmpelse og argumentation, for at sikre ro og beskytte borgerne mod sygdom, panik og oprør?

Udsagn:

• Man bør/bør ikke oprette teltlejre uden for byen til familier, der bor meget tæt, fordi ...
• Man bør/bør ikke lave opslag med information om, hvordan borgerne kan beskytte sig mod sygdom, fordi ...
• Man bør/bør ikke lade en gruppe frivillige borgere besøge borgerne i deres hjem, for at finde sygdomsudbrud og informere om forebyggelse, fordi ...
• Man bør/bør ikke lave udgangsforbud for alle, fordi ...
• Man bør/bør ikke isolere de sygdomsramte på lazaretter, fordi ...