Spildevand, slam og pyrolyseanlæg

Spildevand

Der dannes omkring 140.000 tons spildevandsslam opgjort i tørstof fra danske renseanlæg hvert år i Danmark. Det lyder som vildt meget, og det er det også, når vi ser på mulighederne for at håndtere det. Det er ca. 380 tons slam om dagen. Men samtidig svarer det kun til ca. 65 g pr. dansker om dagen. Og en del af spildevandet kommer endda fra virksomhederne.
Spildevandsslammet bliver dannet i renseprocessen og består mest af levende og døde bakterier. Bakterierne lever af at nedbryde madrester, afføring, plantedele, papir mm., og formerer sig uhæmmet så længe, der organisk materiale i spildevandet, der kan nedbrydes. Bakterierne bundfældes i klaringsanlæggene og indeholder en lang række næringsstoffer, som kan bruges til at gøde markerne. Spildevandsslammet indeholder desværre også en lang række miljøbelastende stoffer som tungmetaller, medicinrester, mikroplast, PFAS mm. Desuden afgiver spildevandsslammet drivhusgasser når det bruges som biogødning. Alligevel køres hovedparten af spildevandsslammet ud på markerne.
Nogle steder udnyttes spildevandsslammet til at lave biogas, men det løser ikke udfordringerne med restslam og de miljøbelastende stoffer. Andre steder afbrændes bioslammet, men det en energikrævende proces og samtidig mister man de værdifulde næringsstoffer, som fx fosfor, der er en begrænset ressource, som vi kommer til at mangle i fremtiden.

Damptørring og pyrolyse

https://www.vandcenter.dk/nyheder/2020/09-innovativ-pyrolyse-teknologi

Enkelte renseanlæg eksperimenterer i øjeblikket med nyere teknologi, udviklet af den danske virksomhed AquaGreen. Energien fra slammet udnyttes, de værdifulde næringsstoffer bevares og de miljøfremmede stoffer reduceres betydeligt. 

Teknologien omtales ofte som pyrolyse anlæg. Det er reelt to processer. Slammet indeholder ca. 95 % vand, og det våde slam tørres først ved hjælp af vanddamp i damptørrersektionen. Det er en energikrævende proces. Derefter føres det tørrede slam over i pyrolysesektionen, hvor det tørrede slam opvarmes til over 650°C under anaerobe forhold. Det kræver også megen energi at igangsætte processen, men når processen først er i gang, skal der ikke tilføres mere energi. Faktisk producerer pyrolyseprocessen så meget overskudsvarme, at både damptørringsprocessen og nærliggende boliger og virksomheder kan få adgang til billig varme. Anlægget i Fårevejle fjerner 4.000 tons CO2-ækvivalenter om året, og bidrager med 2.000 MWh fjernvarme, hvilket svarer til opvarmning af mere end 100 enfamiliehuse.

Biokoks

Restproduktet fra pyrolyseprocessen er biokoks, hvor kulstoffet er bundet og fosfor er bevaret. De miljøfremmede stoffer som fx mikroplast, medicinrester og PFAS er blevet nedbrud i processen. 
Biokoks kan nu spredes på markerne, hvor kulstoffet bliver bundet i jorden i mange år. Fosfor, kalium og andre næringsstoffer bliver frigivet til planterne, og det reducerer behovet for kunstgødning. Desuden kan biokoks binde regnvand i de øverste jordlag, så der er brug for mindre kunstvanding i tørre perioder.