Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Beskyttelse af grundvand

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Beskyttelse af grundvand

Grundvandet bruger vi som drikkevand. Derfor er det vigtigt at beskytte vandet mod forurening.

Grundvandsbeskyttelse

Man bruger en række forskellige metoder til at beskytte grundvandet - fx: 

  • Aftaler med landmænd
  • Køb af landbrugsjord
  • Skovrejsning 
  • Godkendelsesordning for pesticider
  • Love om brug af gødning og pesticider
  • Undgå at bygge byer oven på områder med vigtigt drikkevand
  • Opfordre haveejere til ikke at bruge gift i haven 
græsplæne og barnehånd

Landbrug og skovrejsning

Nogle vandværker indgår aftaler med landmænd om at begrænse brugen af gødning og ikke bruge sprøjtegifte (pesticider) på deres jord.

Det er også en mulighed at købe landbrugsjord for at sikre, at der ikke spredes pesticider på jorden. 

Nogle steder planter man skov oven på vigtige grundvandsmagasiner. Det kaldes skovrejsning.
I skovene bliver der ikke brugt pesticider og gødning på jorden, og det er godt for grundvandet under skoven.

Samtidig har skovrejsning den fordel, at det giver ny natur og muligheder for friluftsliv for de mennesker, der bor i området.

man i skov og mark

Regler for pesticider

Der findes regler for, hvilke pesticider man må bruge – og hvor meget af dem. Alle pesticider, der bruges i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen.

Loven bestemmer også, hvor tæt på drikkevandsboringer, man må bruge pesticider. Det kaldes ”boringsnære beskyttelsesområder”.

Problemet er, at man ikke ved alt om pesticidernes konsekvenser. Selv godkendte pesticider kan vise sig alligevel at give problemer i grundvandet efter nogle år.

boring ved skov

Undersøgelser og overvågning af grundvand

Vandværkerne og GEUS (geus.dk) laver løbende undersøgelser af grundvandet i hele Danmark.

De kortlægger, hvordan grundvandets kvalitet er – og hvordan det udvikler sig.

Opdager de problemer med nye stoffer i grundvandet, slår de alarm.

GEUS

Du kan også hjælpe

Du og din familie kan selv hjælpe med at beskytte grundvandet. Undgå at bruge sprøjtegift i haven derhjemme - så er I med til at passe på fremtidens drikkevand.

Logo af sprøjtefri, gør haven sprøjtefri