Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Sådan finder man grundvand

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Sådan finder man grundvand

Grundvandet er skjult nede i jorden og kan være svært at finde. Her kan du læse om nogle af de metoder, man bruger til at finde grundvandet.

Hvor skal vi bore efter vand?

Når man skal finde et nyt område til at indvinde (pumpe vand op) drikkevand, bruger man viden fra tidligere boringer, geologiske undersøgelser og prøvepumpninger.
Ud fra denne viden kan man vurdere, hvor meget vand en ny boring i området kan give.

Desuden skal man vide, hvor meget vand, man vil pumpe op, og hvor meget nyt grundvand, der dannes om året. Disse to tal skal være i balance, for at der er nok vand i grundvandsmagasinet.

hvor skal vi bore efter vand

Nye drikkevandsboringer

De nye drikkevandsboringer skal helst ligge i et ”Område med særlig drikkevandsinteresse”.
Disse områder får nemlig den bedste beskyttelse mod forurening fra landbrug og industri.

Jupiterdatabasen

Det nationale geologiske datacenter GEUS har lavet en database kaldet Jupiterdatabasen. Databasen indeholder data fra 230.000 prøveboringer fra forskellige steder i Danmark.
Hver prøveboring viser jordlagene på ét bestemt sted. Og tilsammen giver de et kort over jordlagene i Danmark.
Geologer bruger kortet til at finde gode områder til indvinding af drikkevand. Det skal helst være sammenhængende sand- og gruslag på flere km, beskyttet mod forurening af et lerlag. 

Strømningsforhold

Når geologer har udset sig et område med gode indvindingsmuligheder, undersøger de, hvor hurtigt vandet bevæger sig i undergrunden. Det kaldes strømningsforhold.
Man undersøger strømningsforholdene for at finde det jordlag, der giver mest vand.
Undersøgelserne sker ved at måle i gamle eller nye borehuller.
Ud fra undersøgelserne finder man en egnet placering til nye boringer. 

Mange ting overvejes inden man laver en ny boring. Her vises overvejelser om marker, virksomheder og Jupiterdatabasen samt gamle boringer og erfaringerne derfra.

Geofysiske målinger

Geologer kan også bruge lydbølger eller elektricitet til at kortlægge jordlagenes type og størrelse. Det kaldes geofysiske målinger.

En avanceret metode er den såkaldte Sky-TEM metode. Den går ud på, at en helikopter med et specielt instrument flyver hen over det område, der skal kortlægges.

Instrumentet bruger elektromagnetiske felter til at danne et billede af jordens sammensætning. Ved hjælp af et computerprogram kan data fra målingerne omdannes til et kort over jordlagene i området. 

geofysisk model