Nye materialer og undervisningsforløb på vandetsvej.dk
Afværgeboringer

Faglig viden

Vælg et emne nedenfor og bliv klogere

Afværgeboringer

Vandværkerne kan foretage en afværgepumpning, hvis der er fare for forurening af en drikkevandsboring. En afværgepumpning kan forhindre, at der pumpes forurenet vand op i drikkevandsboringen.

Afværgeboring mod forurening

Hvis der er forurening i jorden, kan den sprede sig med grundvandet hen mod de boringer, man pumper drikkevand op fra.

Man er nødt til at stoppe forureningen, før den når hen til drikkevandsboringerne. Ellers bliver drikkevandet forurenet, så man ikke kan bruge boringerne længere. 

For at stoppe forureningen laver man en afværgeboring mellem forureningen og den drikkevandsboring, der skal beskyttes.

Vandværket pumper forurenet grundvand op fra afværgeboringen, så det forurenede vand ikke blandes med drikkevandet.

Illustration: En afværgeboring hindrer forurening i at sprede sig til drikkevandet

Recipient og rensning

Det forurenede vand fra afværgeboringen lukker man normalt ud i et vandløb. Vandet bliver ikke renset først – kun iltet, så vandløbets dyr kan leve i det.
Der er dog visse forurenende stoffer, som man ikke må lukke ud i vandløbet. Hvis vandet fra afværgeboringen rummer den slags stoffer, bliver det sendt ud i kloakken eller til specialrensning. 

recipient for afværgeboring