Jorden som renseanlæg

Tættest på jordoverfladen ligger et lag muldjord, der typisk er 30-40 cm tykt. I muldlaget findes en masse organisk materiale, dvs. levende og dødt plantemateriale, samt en masse orme, insekter og mikroorganismer - specielt bakterier.

Under muldlaget kan der være forskellige jordlag afhængig af, hvor vi er i Danmark. Jordlagenes tykkelse kan variere meget, lige fra få cm til flere hundrede meter.

Typen af jord i de forskellige lag har stor betydning for vandets vej gennem jorden. Lag af sand og grus lader fx vandet løbe hurtigt igennem, mens det kun kan sive meget langsomt gennem lag af ler.

Bakterier i jorden "spiser" organisk materiale og nedbryder det. På den måde er de med til at rense vandet. 

Nedbrydningen sker i flere trin, hvor sammensatte, organiske stoffer gradvist nedbrydes til mere simple stoffer. Ved sidste trin er nedbrydningsprodukterne vand og kuldioxid.

I sand og grus løber vandet så hurtigt igennem, at bakterierne ikke kan nå at nedbryde mange stoffer. Derfor giver det næsten ikke nogen beskyttelse af grundvandet.

Omvendt er det med lerjord. Her siver vandet kun langsomt, så mange uønskede stoffer kan nå at blive nedbrudt. Derfor giver ler god beskyttelse af grundvandet. Det tætte lerlag danner også en barriere mod forurening.

Jo længere vi kommer ned i jorden, des færre næringsstoffer er der. Det betyder, at langt de fleste bakterier får sværere og sværere ved at leve. Til sidst er størstedelen af bakterierne væk. 

Sygdomsfremkaldende bakterier
Nede i de næringsfattige jordlag vil vi dermed også få fjernet forskellige sygdomsfremkaldende bakterier fra fx utætte kloakrør. Når de sygdomsfremkaldende bakterier dør, taler man om, at vandet har en god vandkvalitet, så det kan bruges som drikkevand. 
De manglende bakterier betyder dog også, at det er vanskeligt at få nedbrudt forurenende stoffer i de dybere jordlag.

Bakterierne kan også nedbryde organiske stoffer, som ikke findes naturligt i muldlaget. Det kaldes miljøfremmede stoffer. Det kan fx være benzin og olie eller klorerede opløsningsmidler, som bl.a. kommer fra renserier.

Andre miljøfremmede stoffer er pesticider. Det er sprøjtemidler, som landmænd og haveejere spreder for at fjerne ukrudt og dræbe skadelige insekter. Pesticiderne kan være vanskelige at nedbryde.

Nogle af stofferne bliver kun delvist nedbrudt. Det, der bliver tilbage efter en delvis nedbrydning, kaldes nedbrydningsprodukter. Nogle nedbrydningsprodukter er endnu mere giftige end det oprindelige, miljøfremmede stof.