Hvad er klima?

Klima betyder, hvordan vejret er i gennemsnit over 30 år. Meteorologer måler temperatur, nedbør, skydække/soltimer samt vindens retning og styrke, vandstand, luftfugtighed og lufttryk. Når man tager gennemsnittet af disse, kan man beskrive klimaet. Mens vejret er et øjebliksbillede, er klimaet en oversigt over vejret i en længere periode.

Næsten alle de vejrforhold, som vi bruger til at beskrive klimaet med, er påvirket af solens stråler. Energien fra solens stråler varmer jordens overflade op. Det får vand til at fordampe fra havene, jordoverfladen og via planter. Når vandet fortættes, falder det som regn.
Når solen varmer atmosfæren op, er den også med til at ændre lufttrykket og få luften til at bevæge sig som vind. Det samme gælder for vandet i havene, der er varmest ved ækvator og bevæger sig som havstrømme rundt i oceanerne. På den måde er solen med til at drive vandets kredsløb, og solens stråler er afgørende for, hvordan klimaet er forskellige steder på Jorden.

I Jordens atmosfære findes naturligt drivhusgasserne: vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4), ozon (03) og lattergas (N2O). De kaldes drivhusgasser, fordi de holder på varmestrålerne, ligesom i et drivhus. De lader Solens stråler slippe ned til Jorden og forhindrer, at en del af varmen fra jorden undslipper. Det kaldes drivhuseffekten. Jo tykkere lag drivhusgas der er om jorden, jo mere holder drivhusgasserne på varmen.

Drivhuseffekten er i sig selv helt naturlig og faktisk nødvendig for alt liv på jorden. Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være ca. -18 °C og Jordens klima ville være helt anderledes. Gennemsnitstemperaturen er +15 °C på Jorden.

Når vi mennesker udleder flere og flere drivhusgasser til atmosfæren, bliver drivhuseffekten dog unaturligt forstærket. Næsten alle klimaforskere er enige om, at menneskers udledning af drivhusgasser i atmosfæren gør, at klimaet forandrer sig. Jo flere drivhusgasser, der findes i atmosfæren, jo flere af solens varmestråler bliver reflekteret tilbage mod Jorden. På den måde kommer den gennemsnitlige temperatur til at stige.

Siden industrialiseringen i 1800-tallet er menneskets forbrug af el, varme, transport, fødevarer og produktion steget voldsomt, og vi bliver flere mennesker på Jorden. Der afbrændes større og større mængder fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas til produktion af el og varme, som får udledningen af CO2 til atmosfæren til at stige.
Når vi kører i bil eller bus, afbrændes der olie i motoren, som udleder CO2, osv. På den måde bidrager mennesket til en øget drivhuseffekt, og til at klimaet forandrer sig.

Den øgede drivhuseffekt får Jordens gennemsnitstemperatur til at stige. Isgletsjere ved Jordens poler og bjerge begynder at smelte. Smeltevandet løber ud i havet og får vandstanden i havene til at stige. Andre områder rammes af tørke på grund af den stigende temperatur. Når temperaturen i atmosfæren og havene stiger, siger man, at vejret fremover vil blive ’vildere’. Vi får flere storme, orkaner og tornadoer, kraftigere regn og sne samt værre tørke. Temperaturstigningen påvirker vandets kredsløb overalt på Jorden. Alt i alt kalder vi ændringerne for klimaforandringer.

Det er ikke et nyt fænomen at klimaet ændrer sig. Igennem Jordens 5 milliarder år lange levetid har klimaet ændret sig flere gange. For bare ca. 100.000 år siden var Danmark helt dækket af is. Isen forsvandt først for ca. 11.500 år siden. Det er blandt andet solens stråling og Jordens bane om solen, der har haft betydning for klimaforandringer. Men det er nyt, at mennesket påvirker klimaændringer. Meget tyder på, at klimaets skrøbelige balance let kan ændres. Globalt er gennemsnitstemperaturen allerede steget 0,95 C° siden 1880.

Danmark bliver også ramt af klimaforandringer.
Klimaforskerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har undersøgt, hvordan klimaet i Danmark vil ændre sig frem til år 2100.

I Danmark er den årlige middeltemperatur steget cirka 1,5 ˚C siden 1870. Klimaforskere regner med, at den vil stige yderligere 1,2 – 3,7 ˚C. Derfor vil der komme færre døgn med frost, varmere sommernætter og længere og flere hedebølger.

Kilde: DMI

Den gennemsnitlige nedbør er steget omkring 100 mm om året på 150 år, og klimaforskere regner med, at det vil stige endnu mere i løbet af de næste hundrede år. 
Især har vi i Danmark oplevet:

• Flere og voldsommere skybrud dvs., når det regner mere end 15 mm på under 30 min.
• Flere og voldsommere storme dvs., når det blæser mere end 25 meter pr. sekund.
• Flere og voldsommere stormfloder, dvs. når vinden presser havvand ind over land.

Vandstanden i havet omkring Danmark er allerede steget cirka 2 mm om året de seneste 100 år, og klimaforskere forventer, at den stiger omkring 0,3 - 0,6 meter i løbet af de næste 100 år. DMI vurderer, at vandet kan stige med helt op til 1,2 meter. Det betyder, at der kommer flere og kraftigere stormfloder i fremtiden.

Meget tyder på, at vores drikkevandsforsyning også kan blive påvirket, når klimaet ændrer sig. Kraftigt skybrud kan få åer og søer til at løbe over deres bredder og oversvømme kildepladser til indvinding af grundvand.

Forskere mener, at klimaet stadig vil ændre sig, selvom vi mindsker vores udledning af drivhusgasser. Måske ikke så meget, som hvis vi ikke gør noget, men nok til, at vi i fremtiden vil stå over for klimaudfordringer. Derfor bliver vi under alle omstændigheder nødt til at tilpasse os ændringerne i klimaet. Mange steder i verden er man allerede i gang med at tilpasse de største byer til klimaforandringerne.