Skybrud og skybrudssikring

Når temperaturen i Danmark stiger, bliver luften i atmosfæren varmere. Varm luft kan indeholde mere vanddamp, og derfor frigiver den mere nedbør.
Når regnen falder som et skybrud, falder der store mængder regn på kort tid. Definitionen på et skybrud er, at det regner mere end 15 mm på under 30 minutter.  15 mm vand lyder ikke af meget. Problemet er, at vandet løber mod de lavtliggende områder i byen og skaber store oversvømmelser her. I de lave områder kan man derfor få en oversvømmelse på f.eks. 2 meter!

Skybrud er særligt et problem i byerne. Her er masser af beton og asfalt, som vandet ikke kan sive ned igennem, og derfor løber regnvandet ned i kloakken. Men kloakkerne er ikke bygget til at klare de mængder af vand, der kommer under et skybrud. Kloaksystemer kan være op til 150 år gamle, og de fleste steder er de bygget til at klare almindelig kraftig nedbør. Regnvandet blandes med spildevand, og løber til sidst op på overfladen igen, når der ikke er mere plads i kloakken. Her skaber vandet oversvømmelser og spildevandet kan være sundhedsskadeligt at komme i kontakt med.

Den 2. juli 2011 var der skybrud i København, og her regnede det 135 mm på et døgn. Byens kloakker kunne ikke nå at lede vandet væk. Veje, kældre og huse blev oversvømmet, 10.000 husstande mistede strøm-forsyningen og 50.000 borgere mistede deres fjernvarme. Forsikringsselskaberne måtte udbetale over 6 mia. kr. i erstatninger for skaderne på folks ejendomme. Ingen havde regnet med, at voldsom regn kunne lave så store skader på så kort tid.

I nyere tid, fra omkring 1960erne, har man flere steder i nye bebyggelsesområder bygget kloaksystemet som et to-strenget system, et til spildevand og et til regnvand, kaldet et separeret kloaksystem. Det er med til at mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud.

Forsyningen laver mange forskellige løsninger i byerne for at styre regnvandet, så det ikke gør skade. Det kan både være løsninger under og over jorden.

Under jorden etableres store skybrudsrør, som kan transportere regnen væk og ud i bassiner, åer eller havet.

Oven på jorden bruger man veje, render og åbne bassiner som regnen kan løbe over i, og hvor der er plads nok til de store regnmængder. Skybrudsveje over jorden kan også bruges til at lede vandet væk. En skybrudsvej fungerer ligesom en kanal. Vejen bygges f.eks. med høje kantsten og render, så vandet samler sig på vejen og transporteres ud til havet, vandløb eller søer.

Et andet vigtigt princip er at forsinke vandet, indtil der igen er plads i kloakken. Det gør man f.eks. ved at bygge store tanke under jorden eller bassiner over jorden. Som her ved Skovmosen i Brøndby, hvor der er anlagt en våd eng, som kan holde på 7000 m3 vand. Her ligger det, indtil der igen er plads i kloakken. Solens stråler vil naturligt opvarme en del af vandet, som fordamper fra overfladen og indgår i vandets kredsløb igen.

Når man skal sikre et område imod klimaforandringer, lægger politikere og lokale beslutningstagere en plan for hvor voldsomme hændelser, man vil sikre sig imod. Derfor måler forskere hvor kraftigt et skybrud er ved at se på, hvor ofte det statistisk set vil forekomme. Hvis et skybrud på 60 mm på en halv time f.eks. betegnes som en 100-års hændelse, betyder det, at et skybrud af den styrke kun forekommer én gang på hundrede år. Hvis det forårsager store skader, kan det være smart at sikre sig imod en 100-års hændelse. Med klimaforandringerne vil en 1000-års hændelse i dag måske kun være en 100-års hændelse i fremtiden.