Sikring af drikkevandet

Klimaforandringerne kommer også til at påvirke det grundvand, som vi i Danmark får alt vores drikkevand fra. Grundvandet ligger som underjordiske reservoirer mellem sand, grus, sten og kalk. Det hænger sammen med resten af vandets kredsløb og påvirkes derfor også af klimaforandringerne. 

Klimaforandringerne kan både ændre på, hvor meget grundvand der dannes, og kvaliteten af det grundvand vi pumper op af jorden. Klimaforandringerne kan derfor påvirke vores muligheder for at få rent drikkevand i fremtiden.

I fremtiden vil klimaet ændre sig, så nogle områder på Jorden får mere nedbør, og andre områder får mere tørke. Grundvandet dannes, når vand fra overfladen siver ned igennem jorden. Derfor vil en tørke betyde, at der siver mindre vand ned til grundvandet. Omvendt vil der i områder, hvor der kommer mere regn, også være mere vand, der siver ned og bliver til grundvand.

Generelt set vil der i fremtiden ske en stigning i dannelsen af grundvand i store dele af Danmark. Klimamodeller viser, at det kommer til at regne mere og kraftigere om vinteren. Det er den tid på året, hvor meget af vandet siver ned igennem jordlagene og bliver til grundvand. Det gælder især i områder, hvor der er meget sand i jorden, som regnvandet kan nå at sive ned igennem, inden det løber af på overfladen.

Skybrud kan påvirke de grundvandsboringer, som vi henter vand fra. Ved skybrud kan der nemlig komme så meget vand i de nærliggende vandløb, at de går over deres bredder. Hvis vandet står højt nok, kan boringen blive oversvømmet, og der kan trænge forurenet overfladevand ned i boringen. I 2011 gik Havelse Å i Nordsjælland over sine bredder og oversvømmede kildepladsen ved åen. Når man i dag renoverer kildepladser, sikrer man boringerne mod oversvømmelse.

Omvendt peger klimamodellerne på, at det vil blive varmere om sommeren med flere og længere perioder med tørke og få perioder med kraftig nedbør. Om sommeren vil der altså blive dannet mindre grundvand. Det er samtidig den årstid, hvor vi især bruger meget vand til at vande vores marker og haver med. I områder hvor der pumpes meget vand op, kan det resultere i mindre grundvand i de øverste jordlag. Det påvirker søer og vandløb, som kan udtørre, fordi der strømmer mindre vand ud til dem. Fremover kan den situation blive forværret, og det kan være nødvendigt, at folk bruger mindre vand i de varme sommermåneder.

Vandstandsstigningen i havet kan også påvirke grundvandet. Under jorden findes der både salt og fersk grundvand, og det salte grundvand kan ikke drikkes. Når vandstanden i havet stiger, så flytter det salte grundvand sig længere ind i landet. Områder, hvor man før kunne pumpe fersk drikkevand op af jorden, kan blive forurenet med saltvand, som gør det udrikkeligt. Det gælder især langs kyster eller ved boringer på små øer. I fremtiden kan det blive nødvendigt at lukke sådanne boringer eller flytte dem længere ind i landet.

Når det i fremtiden bliver varmere – især om sommeren - er der øget risiko for bakterievækst i drikkevandet under transporten i ledningsnettet ud til forbrugerne. Det skyldes, at jorden omkring ledningsnettet kan blive varmere, jo tættere byerne bliver og jo mere asfalt, der dækker byen. Bakteriers væksthastighed afhænger af mange faktorer men især af hvilke bakteriearter, der er tale om,  og af temperaturen i drikkevandet. I dag må vandet ikke være mere end 12 grader varmt, når det kommer ud ad vandhanen. Det kan være sværere at overholde i fremtiden. Det kan derfor blive nødvendigt at isolere vandledningerne endnu bedre end i dag for at undgå øget bakteriel vækst.