Stigende hav og stormflod

Med klimaforandringerne stiger vandstanden i havet, også kaldet havspejlet. Det sker fordi vand, som tidligere lå som is på land, løber ud i havet. Det kan f.eks. være fra iskapperne på Grønland og Antarktis, eller fra gletsjere andre steder på kloden. Men havspejlet stiger også, fordi den globale opvarmning varmer havene op. Vand udvider sig nemlig, når det varmes op.

Problemerne opstår for alvor, når det stormer. I fremtiden vil der komme flere kraftige storme, og sammen med det stigende havspejl kan det betyde, at vi får flere stormfloder i Danmark.

En stormflod er en oversvømmelse, som finder sted, når kraftig vind – typisk omkring stormende kuling eller voldsommere - presser vand fra havet ind over land. Det sker tit i lavtliggende kystområder og i fjorde, hvor vinden kan presse vandet ind mod kysten, uden at det kan komme væk igen. For at en stormflod kan blive rigtig voldsom, kræver det typisk, at vindretningen, tidevandet og kystens udformning falder sådan sammen, at havvandet presses ind over land.

Ved stormflod kan havvandet indimellem trænge langt ind i landet. Det kan f.eks. være i områder, der ligger under havniveau og er beskyttet af diger. Et dige er en vold af jord eller en mur, der er bygget for at holde vandet væk fra land. Hvis vandet skyller op over diget eller beskadiger det, kan oversvømmelserne nå langt.

Vandet kan også blive presset ind i landet gennem åer eller floder og skabe oversvømmelser langs flodbredderne.

Danmark har verdens længste kystlinje i forhold til landets størrelse, og næsten en million danskere bor tættere end 1 km fra kysten. Det betyder, at store dele af vores bygninger og infrastruktur er placeret i områder, hvor stormfloder kan forvolde skade. Igennem historien har vi i Danmark haft stormfloder så voldsomme, at mange mennesker er døde af dem. Faktisk var den jyske vestkyst langs Vadehavet i perioder så hårdt ramt, at folk ikke kunne bo i området. Marsk-områderne ved Vadehavet er siden blevet beskyttet mod stormfloder med store diger, som holder vandet ude.

Bare få centimeters havspejlsstigning vil få stormfloderne til at blive voldsommere. I dag er en stormflod på 153 cm for eksempel en 100-årshændelse i Roskilde Fjord. Sådan en stormflod forekommer altså typisk kun hvert hundrede år. Hvis vandstanden stiger bare 23 cm pga. klimaforandringer, vil en stormflod på 153 cm være at regne for en 10-årshændelse.

DMI´s klimamodeller viser, at især den jyske vestkyst kan blive ramt hårdt af stormfloder i fremtiden. Det skyldes, at den jyske vestkyst er særligt udsat for storme. Faktisk rammer 90 % af alle danske storme den jyske vestkyst. Men også Køge Bugt, Randers Fjord og Odense Fjord og kystnære byer som Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Nakskov og Korsør er udpeget som risikoområder af DMI.