Indsatser mod klimaforandringer

I 2016 blev omkring 30 % af Danmarks energi dækket af vedvarende energikilder. De er CO2-neutrale og bidrager derfor ikke negativt til klimaforandringerne. Vi har især gode forhold for vindenergi i Danmark, som dækker omkring 6 % af vores samlede energiforbrug. De fossile brændsler, olie, naturgas, kul og koks, som især bruges til opvarmning af vores boliger, står stadigvæk for en stor del af vores energiforbrug. I fremtiden vil man kunne bruge biomasse, biogas eller varmepumper til at erstatte flere af de fossile brændsler, som bruges på at producere varme i dag.

Hvis vi skal mindske klimaforandringerne , skal vi skære ned i vores udledning af drivhusgasser – og gerne så hurtigt som muligt. Det er lettere sagt end gjort, for udledningen kommer fra mange forskellige aktiviteter, og alle mennesker på Jorden bidrager til udledning af drivhusgasser . Det betyder også, at alle kan gøre en indsats , som kan være politisk vedtagne klimaplaner, firmaer der sænker deres klimaaftryk eller enkeltpersoner, der ændrer deres adfærd, så de udleder mindre CO2.

Ser man i stedet kun på el-produktionen i Danmark, så er andelen af vedvarende energi meget større. 61 % af Danmarks el-produktion blev dækket af vedvarende energikilder i 2016. Særligt vindenergien bidrager med store mængder CO2-neutral elektricitet. Danmark har længe været et foregangsland, når det kommer til udvikling af vindmøller, og i dag udgør vindmøllernes andel af elektricitet hele 42 % af den samlede el-produktion i Danmark.

CO2-udledningen fra produktion af varme og elektricitet står for 25 % af den samlede globale udledning. Det er den største bidragyder til global opvarmning. Et vigtigt skridt på vejen mod mindre CO2-udledning vil derfor være at lægge energisystemet om fra kul, olie og gas til vedvarende energiteknologier. Det kan f.eks. være fra solceller, vindmøller, geotermi eller vandkraft. De udleder nemlig ikke drivhusgasser, når de producerer energi.

Transport med bil, tog og fly udleder omkring 14 % af alle drivhusgasser. I forbrændingsmotorer brændes der nemlig fossile brændsler af under transporten, og de udleder CO2 til atmosfæren. For at reducere udledningen kan man i stedet bruge el-drevne transportmidler, som får deres elektricitet fra vedvarende energikilder. Der findes dog endnu ikke el-drevne flyvemaskiner i en størrelse, som kan konkurrere med kommerciel flytransport.

Fælles indsats i form af internationale klimaaftaler spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer. Det er verdensorganisationen FN , der står for at forhandle den internationale klimapolitik. Til FNs klimatopmøde i Paris i 2015 skrev 196 lande og territorier under på FNs Parisaftale.

Målet med Parisaftalen er at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 C° og helst kun til 1,5 C° over den før-industrielle temperatur før 1850. Alle lande, der har underskrevet, er forpligtede til at fremlægge en handleplan for, hvordan de vil bidrage til at mindske deres klimaaftryk. Tilsammen er alle parterne i aftalen skyld i over 95 % af de samlede drivhusgas-udledninger. Derfor er Paris-aftalen et vigtigt skridt imod en samlet indsats mod klimaforandringer. Til sammenligning omfattede Kyoto-protokollen fra 1997 kun 38 lande og omkring 15 % af de samlede drivhusgas-udledninger.

Ved klimatopmødet september 2019 tilsluttede 77 lande sig ambitionen om, at de i 2050 skal have en nettoudledning af drivhusgasser på nul.  Og flere iagtagere verden over pegede på, at de vigtigste skridt for klimaet måske ikke var de skridt, der blev taget inde i FN bygningen under topmødet, men de skridt, der blev taget uden for bygningen.  Millioner af mennesker, især unge, deltog nemlig i massive demonstrationer som et særdeles stærkt budskab til politikerne om at gøre noget ved klimaforandringerne.

Som enkeltperson kan man også gøre noget for at sænke CO2-udledningen. Det handler ikke bare om at huske at slukke lyset efter sig, når man går ud af et rum, men også om at ændre på de vaner, som udleder mest CO2.

En gennemsnitsdansker udleder omkring 12,7 tons CO2 om året. Den største udledning stammer fra de varer vi køber, og den mad som vi spiser. Hvis du vil sænke din udledning af CO2, så er det altså her, det er lettest at sætte ind.

4,9 tons af den gennemsnitlige danskers CO2-udledning stammer fra de varer, som vi køber. Det kan både være elektronik, møbler eller tøj. Mange varer importeres fra udlandet og skal ofte transporteres over store afstande med skib, fly eller lastbil, som betyder udledning af CO2. Ved at købe varer af god kvalitet, varer der er produceret lokalt og genbruge varer kan du være med til at mindske CO2-udslippet. 

Omkring 3 tons af vores CO2-udledning stammer fra mad og drikke, når maden skal produceres og transporteres. Mad og drikke, der transporteres fra fjerne lande og kødproduktion er i denne sammenhæng de store klimasyndere i form af udledt CO2. Vi kan spise mindre kød og købe lokalt produceret mad og dermed spare meget på klimakontoen.